fredag den 29. januar 2010

PCK og TPACK

 
Dette indlæg skal ses som et oplæg til diskussion af TPACK og de enkelte bestanddele af begrebet. Således er alle kommentarer og diskuterende indlæg velkomne på denne blog. (Ønsker du at prducere et indlæg f.eks. specifikt om PCK, så send mig lige mail, så kommer du på som forfatter.Kommentarer kan du skrive umiddelbart ved at trykke på "kommentarer" under indlægget !)

I forbindelse med min interesse for fagdidaktik, matematik, matematikundervisning og tekniologi i undervisningen er jeg "faldet" over et begreb TPACK en udvidelse af PCK, kendt som Pedagogical Content Knowledge, begrebet ses illustreret herunder :


Lad os se lidt på begrebets bestanddele. Vi starter indefra i de farvede cirkler i det vi samtidig fokuserer på underviseren i en given undervisningskontekst :

PK repræsenterer underviserens pædagogiske viden og kompetencer
CK repræsenterer underviserens faglige viden og kompetencer
TK repræsenterer underviserens tekniske viden og kompetencer

Herefter ser vi på grundbegrebernes parvise fællesmængder :

PCK repræsenterer underviserens pædagogisk/faglige viden, viden om undervisning indenfor et bestemt stemt (fag)område og de pædagogisk/didaktiske implikationer denne undervisning har. Pædagogisk viden om undervisning i xx-emne
TPK repræsenterer underviserens teknisk/pædagogiske viden, viden om endelse af teknologi der kan understøtte en pædagogisk praksis.
TCK repræsenterer underviserens tekniologisk/faglige viden, viden om teknologiske frembringelser, der kan understøtte faglige emner og områder.

og til sidst alle begrebernes fællesmængde :

TPACK repræsenterer det fælles for de tre delmængder herover. Lærerens "værktøjskasse" kunne således indeholde elementer af viden om fag, pædagogisk/didaktisk viden og teknologisk viden og syntesen af disse bestanddele.

Det interessante kunne nu være dels at give begrebet TPACK et operativt indhold dels at skabe brugbare/eksemplariske caces til belysning af begrebets implikationer for underviserens praksis og uddannelse.

Find mere her :
PUNYA MISHRA, MATTHEW J. KOEHLER1 : Technological Pedagogical Content Knowledge: A Framework for Teacher Knowledge ~ http://punya.educ.msu.edu/publications/journal_articles/mishra-koehler-tcr2006.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar